Sejlervejr i Skive
Bliv medlem
SSJ på TV
Sejlerskole 2010

 

Skive Sejlklub

- et dejligt sted at være og lære

Vi ønsker med dette skrift, at give dig et indblik i hvad det vil sige at lære at sejle på sejlerskolen i Skive Sejlklub.

Sejlerskolen henvender sig til alle der kunne tænke sig at lære at sejle en almindelig sejl- eller motorbåd. Måske er du tiltalt af at opleve Danmark fra søsiden og opleve den ro der er på vandet - måske har du bare lyst til at se om det er noget for dig! Måske har du allerede en båd og har sejlet i flere år, men du mangler at få pudset dine færdigheder af, så du kan klare dig bedre på kapsejladsbanerne. eller måske ønsker du at erhverve dig et duelighedsbevis. Uanset om du er ny eller erfaren, ung eller gammel, så er du velkommen på sejlerskolen!

Vores ypperste mål med sejlerskolen er at uddanne nogle nye dygtige sejlere, der først og fremmest er trygge ombord. Kun gennem tryghed formår man at nyde sejlerlivets glæder i fulde drag! På sejlerskolen kan du give dig tid til, i ro og mag at lære at håndtere en båd. Samtidig har du mulighed for at diskutere med din instruktør hvilken båd der eventuelt ville passe dig og din familie. 
Skive Sejlklub har et stort og rigt klubliv med en masse aktive sejlere. Dette klubliv kan du næsten ikke undgå at blive en del af, da vi også bruger tid på sociale arrangementer i Sejlerskolen.

Sejlerskolen drives af frivillige instruktører med mange års erfaring med sejlads. Alle er uddannede sejlerskoleinstruktører ved Dansk Sejlunion og alle har naturligvis minimum duelighedsbevis. Interessen for at lære at sejle er stor, så hvis du kunne tænke dig at blive instruktør så kontakt Sejlerskolen for en uforpligtende snak!

I år vil undervisningen ske i D.S. 37 Match Racer, en 37 fods stabil sejlbåd som er bygget til at sejle, med god plads om bord, særligt i cokpittet, nem at manørerer med, dette er hvis du er til sejlbåde.
For motorbåds sejlere er der mulighed for sejlads i Skive Sejlklubs Dommerbåd " Moland"
eller Klubbens ribbåde, man kan dog også anvende egnen båd.

Prisen for at deltage er sat til for D.S. 37 erne til 300.00 kr. pr. lektion
1. lektion består af tilrigning og afrigning ca. 1 time, sejlads ca. 2 timer.
vi forventer at bruge 6 lektioner pr. sejler, så en samlet pris på praktisksejlads, klar til prøve er 1800.00 kr. hertil kommer eksamensgebyr på 300.00 kr.

Der skulle gerne være 5 - 6 personer i hver båd, samt en instruktør.


Det vigtige i kort form:

Vi råder over 3 sejlbåde med og uden motor.

Vi har dygtige instruktører til undervisning i både sejlbåde, såvel som motorbåd.

Vi sejler mandag til torsdag - typisk fra omkring 18:00 til 21:00.

Vi har hold for såvel nybegyndere som vil prøve at finde ud af om det at sejle er det rette for dem, som for øvede sejlere der gerne vil blive bedre til at sejle.

Det vil være muligt at afslutte med den praktiske prøve af duelighedsbeviset, når man er dygtig nok.


Tilmelding til den praktiske sejlads sker på tilmeldingsblanketten i menupunktet Tilmelding sejlerskole.

Tilmelding gælder såvel nye som nuværende/gamle elever!

 

Sejlerskolen starter forårets praktiske sejlads i uge 18.

Venlig hilsen

Skive Sejlklub.
Niels Sohn

nielssohn@c.dk
29445013