Kære sejler – medlem af Skive Sejlklub

Nu da julen hastigt rykker nærmere, vil jeres bestyrelsen gerne udtrykke de bedste ønsker for julen, som vi håber I kan fejre med familie og gode venner .

Til orientering skal I vide, at bestyrelsen har udpeget to medlemmer til at indarbejde et nyt administrations system, som skal træde i kraft straks fra begyndelsen af 2013. Det tidligere anvendte system lukkes totalt, idet udbyderen ikke ønsker at fortsætte “foreningspakken”.

Vi har valgt et system, der hedder Conventus. Det er anderledes i sin arbejdsform, idet det forventer en del selvbetjening fra medlemmerne.
Conventus understøtter online-tilmelding og -betaling. Som medlem registrerer du dig selv, og betaler selv via Dankort. Systemet overfører penge og bogfører automatisk. Mange foreninger – også sejlklubber – bruger Conventus.
Det er på baggrund af deres positive erfaringer og anbefalinger, vi har valgt.

Med udsendelse af kontingent opkrævning for 2013 medfølger forklaring og instruktion, så der skulle ikke blive problemer med betalingen.

Ordinær generalforsamling er planlagt til onsdag den 20. marts 2013 kl. 19.00.
Reserver allerede nu denne aften, og husk at indsende dine forslag til bestyrelsen, som gerne modtager dine forslag og ønsker til, hvordan vi kan
gøre Skive Sejlklub til en endnu mere attraktiv forening.

En jule- og nytårshilsen med fremsyn og tak, idet vi ser frem til mange gode timer i klub og på fjord i 2013.

BESTYRELSEN