Vi indbyder hermed til årets Hancock Cup 2012, hvor vi håber at gentage succesen fra sidste år. Tilmeld dig allerede nu, så vi kan skabe størst mulig interesse!

Hancock Cup sejles den 1. september med start, mål og action tæt på Moland molen ved Skive Havn, så der også er noget at opleve for publikum.

Målsætningen er fortsat at gøre Hancock Cup til en af fjordens største og sjoveste kapsejladser, hvor der er plads til alle.

Vi har igen i år stor opbakning fra en lang række sponsorer, og der vil derfor atter være gaveregn til vindere og heldige i den store lodtrækning.

Plads til alle

Skive Sejlklub håber, at der atter vil være bred tilslutning blandt kapsejladsentusiaster og sejlere, som blot ønsker en skøn dag på vandet.

Sejladsen henvender sig derfor til alle interesserede, og selv helt nye sejlere kan deltage eftersom starten ”går efter tur”. Derfor er der ingen pakket startlinje med råb og skrig, men blot et starttidspunkt at holde øje med.

Publikumsvenlig og spændene sejlads

Kapsejlads kan være svær at følge, og for at gøre Hancock Cup spændene at følge skal deltagerne runde et mærke tæt ved Moland molen gentagende gange. Her vil start og måltagning også være placeret.

Vi ønsker at lave en bane variationer, så der er noget for enhver smag. Banen vil derfor være en blanding af distance og banesejlads. På samme tid skal banen heller ikke være for svær at finde ud af. Vi tager naturligvis hensyn mht. stor vanddybde til de store både.

Mad og hygge om aftenen

Arrangementsudvalget arrangerer spisning/grill efter sejlads – 125,00 for kød, salat og brød – øl og vin kan købes.
Tilmelding på arrangement@skivesejlklub.dk

Tilmelding og Indbydelse

For yderligt information henvises til følgende dokumenter:

Hancock Cup 2012 – Indbydelse! (linket er opdateret og virker nu korrekt)
Hancock Cup 2012 – Tilmelding – inden den 19. august.

Deltagerliste

Deltagerlisten opdateres løbende
Se resultat for Hancock Cup 2012 her!

Vi ses!
Kapsejladsudvalget
kapsejlads@skivesejlklub.dk