De traditionsrige onsdagssejladser begynder med en prøvesejlads på onsdag den 4. maj – husk tilmelding.

Hver onsdag i for- og efterårssæsonen afholdes der aftenmatch for alle medlemmer, der ønsker at prøve kræfter med kapsejlads. Her sejler typisk 25-30 både imod hinanden opdelt i forskellige løb.
Der er både inkarnerede kapsejladsentusiaster og almindelige sejlere i blandt bådene. Fælles for alle er, at vi får nogle gode oplevelser og dygtigøres i eget tempo.

Det koster kr. 180,- at deltage i forårssæsonen og tilsvarende i efterårssæsonen – i alt 14 sejladser.

Efter hver sejlads mødes vi i klubhuset til præmieoverrækkelser samt lækkert mad serveret af arrangementudvalget.

Tilmeld dig her!

Alle er velkomne

Vi håber at kunne blive ved med at tilføje nye sejlere på deltagerlisten. Der er allerede kommet et par nye sejlere i år, så det er meget positivt.

Som noget nyt i år vil det være muligt at tilmelde sig som 2-star, som vil få et løb for sig selv.

Vi, der har deltaget i mange år kender reglerne og de små spidsfindigheder, der gør sig gældende. Men for at alle sejler under en fælles opfattelse har vi udarbejdet følgende dokumenter:

DH2011

Som mange ved, er der sket store opdateringer i dansk handicap 2011 – DH2011. Der er nu indført 3 vindstyrker, som for alle både har stor betydning for hvor stærkt de teoretisk skal sejle. Nogle både har fået det nemmere, mens specielt nyere konstruktioner og sportsbåde er blevet straffet.

DH2011 har ingen uden spiler værdi, og der kan derfor ikke deltages med justeret handicap uden spiler såfremt båden er målt ind med spiler. En båd bliver altid registreret i henhold til deres målerbrev – med eller uden spiler.

Hvis du vil læse mere om DH2011 reglen kan du klikke her. Et af vores sejlerhold teamice.dk har yderligt lavet en respittabel, hvor du hurtigt kan sammenligne din båd imod andre og se konsekvenserne af DH2011.

kapsejlads@skivesejlklub.dk