teamice.dk Thiele Cup 2010

Dansk sejlunion har omdefineret kølreglen, der fremtidigt vurderes visuelt og vores tyngdepunktberegninger med ny bulp på Brøker 28 er derfor ikke længere aktuel, fortæller Team ICE til minbaad.dk.

Kapsejladsmæssigt har vi opnået rigtig go’ fart i båden. Vi er godt tilfredse med vores resultater, og kan kun håbe på færre aflysninger i 2011. Det skriver Jan Gudiksen fra Team Ice i denne beretning.

Vi oplevede mange sejladser hvor vindstyrken lå over 15 m/s i middelvind. Flere blev aflyst og andre gennemført som Mumm Stelton Cup og Thiele Cup, hvor mange både led grimme materielle skader.

Afhængigt af forhold og distance er det netop når vinden kommer over 15 m/s i middelvind, at vi genovervejer vores deltagelse. Vi vil utrolig gerne sejle i meget vind men ikke på bekostning af udstyr eller sikkerhed.

Gode sponsorresultater i året der gik

Vi indgik samarbejde med donkraftproducenten AC Hydraulic omkring økonomisk støtte. ActionVideo.dk, der sponserer GoPro HD videokamera udstyr og Easy-sailing.dk, der sponserer et Velocitek kapsejladsinstrument.

2011 er startet fornuftigt med endnu en økonomisk sponsor Cafe & Restaurent Annexet i Skive og vi håber på af få udfyldt de sidste 4 sponsorpladser på båden i år.

Det har vist sig at være attraktivt at søge 4-6 mindre sponsorater imod vores første strategi om 1-2 store sponsorater. Et godt råd som vi meget gerne vil videregive til andre sponsorsøgende.

Bulp lagt på køl

Vinterarbejdet er godt undervejs, men den planlagte bulp-køl er fjernet fra opgavelisten. Dansk sejlunion har omdefineret kølreglen, der fremtidigt vurderes visuelt og vores tyngdepunktberegninger med den nye bulp er derfor ikke længere aktuel.

Det betyder dog ikke, at der ikke er lidt overraskelser til den nye sæson. Vi kan bla. fortælle, at vi optimere bådens vægt, men vil ikke løfte sløret for andre detaljer – endnu.

Der er igen fart over feltet fra skiboniterne, der har haft videokameraet med på vandet igen. Vi har spurgt holdet hvordan året er gået og hvad planerne er. Se video i bunden af artikel.

Albin Express stævner forude

Efter vores deltagelse i Marstrandsregattan i 2010, hvor mere end 55 Albin Express kæmpede om retten til vejen, har vi besluttet at deltage i Kieler Woche og Dansk / Nordisk Mesterskab for Albin Express i år.

Det var kun tredje gang, at vi sejlede i en Albin Express i Sverige, og vi har derfor meget at lære endnu. Der sejles på absolut højeste niveau i Albin Express klassen, og vi er derfor fristet af mere Albin ræs.

Albin Express Mesterskab 2010 i Sverige

Læs mere om Team ICE på deres hjemmeside

YouTube video fra Thiele Cup 2010

Kilde: Minbaad.dk