Team ICE fra Skive har lavet et excel-ark der gør det nemt at udregne starttidspunktet med omvendt respit.

Team ICE sejlede sidste weekend med deres Brøker 28 Trangmanden Rundt, en distance sejlads på 21 sømil arrangeret af Skive Sejlklub.

Kapsejladsen afvikles efter start med omvendt respit, altså langsomste båd starter først og hurtigste til sidst. Alle skulle så teoretisk komme i mål på samme tid. Vi sluttede på en 6. plads, som er et acceptabelt resultat efter forholdene. Vi havde dog håbet på mere spiler sejlads samt mere vind, men vinden kom først til sidst på sejladsen, skriver holdet på teamice.dk.

For at gøre det nemt at lave løbslister til kapsejladser med omvendt respit, har Team ICE lavet et excel-ark til formålet. Udfyld starttidspunkt, distancen samt GPH eller TACI for langsomste båd. Herefter kan du blot tilføje deltagere, og den regner herefter automatisk deres starttidspunkter ud.

Hent excel-arket direkte her fra teamice.dk.

Kilde: Bådmagasinet