Vi har haft et fantastisk år i ungdomsafdeling og det skulle afsluttes på bedste vis. Derfor var mange af vores sejlere og deres forældre samlet til en hyggeaften i Skive Sejlklub. Julenissen Pernille havde valgt tema, så der stod jul på programmet med julepynt, julekonfekt, juletræ, juledekorationer, julegløk og juleæbleskiver :).

Vi vil gerne takke alle frivillige, der har været med til at skabe succesen i år. Der er rigtig mange sejlere, som har givet tilsagn om at fortsætte næste år, og det er også vores indtryk, at der fortsat er mange, der fortsat gerne vil hjælpe til. Så vi har virkeligt gode forudsætninger for at skabe yderlig vækst og fantastiske sociale rammer for vores unge sejlere næste år.

Der skal lyde en speciel tak til Niels Jørgen Hedevang, som er vores bindeled og arbejdshest i bestyrelsen. Han har ubetinget givet os de bedste rammer og hermed forudsætninger for at kunne give ungdomsafdelingen nyt liv.

PS. ungdomsafdelingen bliver låst af, så hvis man vil ind i lokalerne, kan man rette henvendelse til Lars eller en fra bestyrelsen.

Tak til alle for en fantastisk aften, vi håber at se jer alle til et nyt og sjovt år!
Pernille, Lars og Jan