En stolt træner kunne forleden fortælle på Facebook, at Katerina Bjerre Knudsen fra Skive sejlklub er netop blevet europamester i Zoom8 – TILLYKKE!

Bådmagasinet har bragt en artikel, der fortæller om de flotte danske præstationer.

De europæiske Zoom8 sejlere har været samlet i Palamós i Spanien i Påsken for at sejle EM. Der var 80 unge sejlere til start – og set med danske øjne var stævnet særdeles godt.

16 årige Oliver Ørting fra Præstø Sejlklub er nemlig nykåret Europamester i klassen hos drengene og Katerina Bjerre Knudsen fra Skive Sejlklub kunne ligeledes hoppe øverst på podiet, da medaljerne skulle uddeles. Derudover blev det til bronze til Jonas Ullman og Charlotte Bjerg Lorentzen.

Et stort tillykke til Katerina og vores elitetræner Søren Johnsen!