Skive Sejlklubs ungdomsafdeling vil i denne sæson tilbyde træning for øvede jollesejlere både mandag og torsdag fra kl. 17.00. Med udgangspunkt i den store interesse fra sejlerne i efteråret, hvor der blev tilbudt talent- og elitetræning 1 dag om ugen, har man fra klubbens side valgt at udvide træningen til 2 dage om ugen med Søren Johnsen som “chef”-træner. Sejlere fra alle klubber er velkomne.

Der er tale om 50 træningsaftener i alt og prisen vil være kr. 500,- pr. sæson (dvs. kr. 500,- forår og kr. 500,- efterår) for deltagere, der ikke er medlem af Skive Sejlklub. For medlemmer af Skive Sejlklub er prisen kr. 500,- i alt.

Inden det hele går i gang, vil vi afholde et informationsmøde i Skive Sejlklub: Torsdag den 29/3, kl. 18.30
hvor vi gerne vil have, at så mange som muligt møder op, så vi i fællesskab kan få fastlagt ambitionsniveauet og gennemgået rammerne for træningen.

Sæsonen står for døren – det er nu den skal planlægges – mød op på torsdag!

Sejlerhilsen fra
Henrik Damsgaard, Ungdomsudvalgsformand